Leveringsbetingelser

1.        ANVENDELSE

1.1.    Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved skriftlig aftale mellem parterne.

 

2.        RÅDGIVNING OG TILBUD

2.1.    Wilo rådgiver kun køber indenfor eget erfaringsområde og efter bedste viden på rådgivningstidspunktet, men tager forbehold for, at senere erhvervet erfaring kan medføre andre løsningsmuligheder.

2.2.    Rådgivning sker kun på grundlag af de oplysninger, køber har forelagt Wilo.

2.3.    Tilbud er gældende i 90 dage fra tilbudsdato, såfremt ikke andet er angivet, med forbehold for mellemsalg.

2.4.    Ved bestilling efter tilbudsfristens udløb forbeholder Wilo sig ret til at hæve eller ændre tilbuddet.

2.5.    Ingen, herunder forhandlere, er bemyndiget til at foretage tilføjelser eller ændringer i Wilo’s tilbud. Wilo påtager sig intet ansvar for sådanne.

 

3.        BESTILLING

3.1.    Der foreligger ingen endelig aftale mellem parterne, før Wilo har givet accept i form af skriftlig ordrebekræftelse.

3.2.    Stemmer Wilo’s ordrebekræftelse ikke overens med købers bestilling, skal køber straks reklamere. I modsat fald vil køber være bunder af ordrebekræftelsens indhold.

3.3.    Ingen, herunder forhandlere, er bemyndiget til at foretage tilføjelser eller ændringer i Wilo’s ordrebekræftelser. Wilo påtager sig intet ansvar for sådanne.

 

4.        PRISER

4.1.    Priser i tilbud, ordrebekræftelser og kontrakter er dagspriser ekskl. moms, afgifter og montering. Wilo forbeholder sig ret til at ændre i priser i tilfælde af væsentlige ændringer i produktionsomkostninger, arbejdsløn, råmateriale, underleverancer, valutakurser, diskonto, samt ved begivenheder, der er omfattet af pkt. 10.

 

5.        LEVERINGSTID

5.1.    Leveringstiden fremgår af den skriftlige ordrebekræftelse, under forudsætning af at alle tekniske detaljer og formaliteter for bestillingens gennemførelse på dette tidspunkt foreligger. I modsat fald regnes leveringstiden fra det tidspunkt, hvor alle forhold er bragt i orden.

5.2.    Såfremt levering ikke har fundet sted 90 dage efter datoen for levering, er køber berettiget til ved skriftlig meddelelse til Wilo at hæve aftalen for den del af leverancen, der ikke, som forudsat i aftalen, har kunnet tages i brug.

5.3.    Undlader køber at modtage leveringsfærdig leverance eller dele heraf på den aftalte dag, er køber, såfremt andet ikke er aftalt, desuagtet forpligtet til at erlægge betaling, som om levering har fundet sted. Endvidere kan Wilo hæve aftalen og af køber kræve erstatning for skade, som ved købers forsømmelse er påført Wilo.

5.4.    Såfremt forsinkelse med levering skyldes en i pkt. 10 nævnt begivenhed eller købers handling eller undladelse, forlænges leveringstiden tilsvarende.

 

6.        LEVERINGSBETINGELSER

6.1.    Wilo leverer fragtfrit i Danmark. Undtaget herfor er alle serviceydelser og serviceprodukter, der leveres ab lager, samt produkter i gældende prisliste, der er direkte undtaget fragtfritagelse. Jævnfør i øvrigt Incoterms, henholdsvis DDU og EXW.

 

7.        BETALINGSBETINGELSER

7.1.    Betaling skal ske i henhold til aftalte betalingsbetingelse.

7.2.    Ved ordrer under DKK 1.000,- vil der blive påført et ekspeditionsgebyr på DKK 100,-.

7.3.    Wilo forbeholder sig ret til før levering at afkræve garanti for betaling.

7.4.    Wilo forbeholder sig ejendomsret over varen, indtil fuld betaling er sket. Opfylder køber ikke sin betalingsbetingelse, har Wilo ret til at tage varen tilbage.

7.5.    Det følger af pkt. 6, at alle omkostninger i forbindelse med transport af serviceydelser og serviceprodukter, såsom fragt, forsikring etc., skal betales af køber. Foretager Wilo udlæg herfor, vil beløbet blive viderefaktureret til køber.

7.6.    Erlægger køber ikke betaling rettidigt, er Wilo berettiget til fra forfaldsdagen at beregne sig morarente på 2,0% pr. påbegyndt måned.

7.7.    Såfremt køber ikke ved forfaldstid har erlagt forfaldent beløb, er Wilo berettiget til ved skriftlig meddelelse til køber at hæve aftalen, eller tilbageholde leverancen helt eller delvist. Wilo er i denne forbindelse berettiget til uden varsel at ændre betalingsbetingelser for fremtidige leverancer.

 

 

 

 

8.        GARANTI OG MANGLER

8.1.    For alle produkter fremstillet af Wilo garanterer Wilo for arbejds- og materialefejl, der ikke hidrører fra normal slitage, i 24 måneder regnet fra opstart, og ikke over 30 måneder fra levering.

        Garantien er kun gældende under forudsætning af, at produktet er korrekt monteret i overensstemmelse med Wilo’s drifts- og monteringsvejledning og almindeligt anerkendt praksis.

8.2.    For dele af fremmed fabrikat, der indgår i leverancen, f.eks. elektrisk tilbehør, automatik m.v., ydes samme garanti, som Wilo får fra underleverandøren.

8.3.    Såfremt der i garantitiden påvises fejl i materiale eller udførelse i nogen del af vort produkt, foretager Wilo gratis og hurtigst muligt på eget værksted og indenfor normal arbejdstid, reparationer og fornyelser i fornødent omfang. Fragt til og fra Wilo samt montage er ikke inkluderet.

8.4.    Wilo forbeholder sig ret til ikke at modtage produkter til reparation, der er forurenet med giftige eller andre miljøskadelige medier.

8.5.    Køber må uden ophold efter modtagelse gennemgå leverancen for at sikre sig, at den er intakt og i overensstemmelse med det bestilte.

8.6.    Køber kan alene påberåbe sig erstatning for mangler, såfremt reklamation er fremsat uden ophold efter varens modtagelse.

8.7.    Tab, udgifter eller omkostninger forbundet med at hjemtage, genbestille, reparere, bortfjerne eller træffe tilsvarende foranstaltninger med mangelfulde produkter eller produkter, hvori Wilo-produkter er gjort til en bestanddel, kan ikke gøres gældende overfor Wilo.

8.8.    Wilo er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab.

 

9.        RETURNERING AF VARER

9.1.    Returering af varer kan kun ske efter forudgående accept fra

Wilo Danmark A/S. Varen skal returneres i ubeskadiget originalemballage, og skal vedlægges en fakturakopi. Returnering sker for købers regning og risiko. Varer uden fakturakopi vil blive returneret til afsender. Ved standardprodukter påregnes et retur­fradrag på 25% af netto­købs­prisen. Specialprodukter og varer med en værdi på under DKK 1.000,00 tages ikke retur. Varer tages ikke retur senere end tre måneder fra leveringsdato.

 

10.      PRODUKTANSVAR

10.1.  Wilo skal af køber holdes skadesløs i den udstrækning, sælger pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade eller sådant tab, som Wilo efter pkt. 10.2 og 10.3 ikke er ansvarlig for overfor køber.

10.2.  Wilo er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens produkterne er i købers besiddelse.

        Wilo er endvidere ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber, eller på produkter, hvori disse indgår.

10.3.  Wilo er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.

 

11.      ANSVARSFRIHED

11.1.  Wilo er berettiget til ved skriftlig meddelelse til køber at hæve aftalen, når dens opfyldelse indenfor rimelig tid bliver umulig for Wilo på grund af krig, strejke, lockout, politiske forhold eller anden force majeure, som Wilo ikke er herre over. Det samme gælder forsinkelse af eller mangel ved leverance fra underleverandør.

 

12.      TEGNINGER OG BESKRIVELSER

12.1.  Alle oplysninger om vægt, dimension, kapacitet, pris, tekniske og andre data anført i kataloger, prospekter, cirkulærer, annoncer, billedmateriale og prislister er omtrentlige og er kun bindende i det omfang, der udtrykkeligt henvises til dem.

12.2.  Alle fremsendte tegninger og beskrivelser forbliver Wilo’s ejendom og må ikke uden tilladelse kopieres, reproduceres, overgives til eller på anden måde bringes til tredjemands kundskab.

        Ejendomsretten vedrørende tegninger og beskrivelser, der er nødvendige for at sætte køber i stand til at opstille, opstarte, drive og vedligeholde leverancen, overgår til køber.

        Dog kan Wilo forlange, at de forbliver fortrolige.

 

13.      AFPRØVNING

13.1.  Alle Wilo-produkter bliver inspiceret og standardafprøvet på fabrikken før afsendelse. Et afprøvningscertifikat medleveres på forlangende mod betaling, og dette certifikat skal anses som bevis på, at produkterne er fabrikeret i overensstemmelse med Wilo-specifikationer.

 

14.      AFGØRELSER AF UOVERENSSTEMMELSER, VOLDGIFT

14.1.  Uoverensstemmelser i anledning af nærværende salgs- og leveringsbetingelser samt disses fortolkning skal afgøres ved voldgift og efter danske retsregler, herunder sædvane og handelskutymer.

WILO Danmerk A/S
Drejergangen 9
DK- 2690 Karlslunde
Danmark
Tlf. +45 70 25 33 12
Fax +45 70 25 33 16
wilo@wilo.dk